Gud, tro eller kærlighed?

Hvad er Gud, og er Gud en religion eller en tro, kunne det mon tænkes at Gud er mere end det?

Det er et emne, som har været diskuteret vidt og bredt, og her skal jeg ikke lægge mig ud mod ‘Gud og hver mand’ ej heller teologer for den sags skyld.

Jeg er slet ikke i tvivl, og dermed også sikker på at Gud findes, men spørgmålet er nok mere, hvem Gud er og er han en “han”? Hvordan pejle sig frem til hvad Gud er i hvilken energi?

Jeg kunne godt tænke mig at gribe tankerne an omkring Gud ud fra en måske lidt alternativ vinkling. For i min optik, uagtet hvilken religion, også uagtet hvilken religion jeg selv tilhører, så mener jeg ikke at Gud nødvendigvis er indbegrebet én religion frem for en anden, og dermed findes der i min verden ej heller en rigtig eller forkert religion. Svaret behøver efter min mening heller ikke at findes i den ene eller anden bibel eller i én religion fremfor en anden, ligesom der med så meget andet intet rigtig eller forkert er, fordi vi alle har hver vores sandhed. Faktisk er Gud efter min mening ikke nødvendigvis ensbetydende med religion, men måske kun en del af alt godt i religionerne. Men ligeså vel tilstede alle andre steder hvor der er noget godt, udenfor religionerne.

Er det så nødvendigt med en tro/religion?

Alt afhængigt af hvem vi er, er det sikkert, at for mange kan det ligefrem være sundt for mennesker at have en tro, det kan for mange være et nødvendigt holdepunkt i livet, – og kan helt sikkert være med til at skabe et anker i det ofte svære liv. Ikke mindst når livet bliver svært og vi oplever sygdom og død, men også når de glædelige ting sker, som fødsler og andre skønne ting i livets gang.

Hvem har ansvaret for vores skæbne?

Kan det mon, fejlagtigt, fordi vi reelt ikke ved hvem Gud er, og hvilken forskel han gør, og i hvilken konsistens han findes, og vi ikke kender Guds “hensigter”, få os til på et bevidst eller ubevidst plan, at hægte Gud sammen med ansvaret for os, i og omkring hver vores ståsted i livet? 

Så når livet går i den forkerte retning, kommer vi som mennesker måske ubevidst til at poisere skyld over på andre og måske også Gud, mere end vi burde, trods vi alle i realiteten har ansvaret for hver vores eget liv.

Ét rødt flag og en reminder i at bruge Gud i den sag, kunne måske være, at vi alle hver især passer på ikke at tillægge Gud nogen skyld på vores vegne eller noget ansvar i vores skæbner, i den misforstået opfattelse af, at alt netop er forudbestemt af Gud. Ved ubevidst at lade dette mønster fortsætte i denne passiv skæbne, og placerer én selv som offer via forfejlet stiltiende opfattelse af, at fremtiden ikke står til at ændre, og er forudbestemt. Derved fralægger man sig ansvar for at ændre sin egen skæbne, i troen på at Gud sidder og beslutter alle vores enkeltes skæbner. 

Jeg tror at vi alle i realiteten selv sidder med hver vores egen skæbne i hånden, og om du eller jeg går til højre eller venstre er ikke bare hver vores valg, det er hvert vores fulde ansvar. 

Vi har selv valgt vores skæbne og selv valgt hvilke skridt i livet vi ønsker at tage (måske endda også vores egne forældre), og er vi ikke tilfreds må vi spørge os selv, hvilken retningsskift der så skal til for at skabe en bedre situation i livet.

Troen fratager os med andre ord, ikke ansvaret for at tage vare på vores eget liv, – ej heller giver det os en blanko-check til at opfører os grimt over for andre. I opfattelsen af at så længe vi har troen og kirken, – så er den ‘hellige grav velbevaret’. Det fører mig hen til næste spørgsmål.

Findes Gud mon både i og udenfor religioner?

Jeg tror mere at religion og tro, er noget vi har brug for, som et holdepunkt i livet, når livet bliver svært, eller for nogen når man har behov for at føle sig tættere knyttet med det foroven. Men når det kommer til Gud, så er min sandhed den, at han findes overalt.

Vi ligger som vi har redt

Man kunne foranlediges til at sige, som en kendt talemåde “vi ligger som vi har redt”. Så uanset om vi har en tro/religion at forholde os til eller ej, – så bestemmer vi selv livets vej, ved at tage ansvar ved enten at sige ja eller nej, sige til eller fra eller gøre alt ud fra de bedste intentioner eller måske det modsatte, fordi vi ikke lige tænker os om eller er opmærksom på boomerang effekten i livet (karma) på både godt og ondt. 

Der er intet der tyder på, at de som befinder sig i troen/religionen, kontra dem der befinder sig udenfor, eller de med en fod i begge lejre, har et bedre eller ringere afsæt i livet end andre eller har mere eller mindre Gud i livet.

Hvis det er sandt, hvad er Gud så i realiteten?

Hvis Gud nu findes både i og også uden for tro og religioner, med andre ord overalt, – hvad er Gud så? Det eneste jeg kan komme i tanke om, som er noget godt, og som består af en uendelig kilde, der er fuldstændig uudtømmelig, og som vokser jo mere der er af dét (som jeg forestiller mig Gud må være), – er det eneste jeg kan komme i tanke om, kærligheden.

Hvis vi antager ud fra min betragtning at Gud er kærlighed, udefra devisen vi jo har lært at Gud er: overalt, så ville det i realiteten betyde at alt kærlighed er Gud, og hvis vi fortsat dyrker kærligheden, som nogle dyrker Gud via tro, religion og kirken, og bare fortsatter med at dyrke kærligheden, fordi det er en fantastisk følelse, så ville det på bundlinen summa sumarum, i realiteten være ligegyldigt om vi dyrker kærligheden, Gud eller begge dele. Det vil bare give alle I verden noget at være fælles om.

Men trods det faktum, at det ikke er sikkert at mine antagelser er korrekte, – så kan selve tanken måske alligevel være et godt bud på, hvordan den ene teori kan være ligeså rigtig som den anden, og at ingen i realiteten kan vide med sikkerhed sort på hvidt, om dét i virkeligheden forholder sig sådan eller ej. Ligesom med så mange andre ting i livet, så bliver vi alle klogere hen ad vejen. Men hvor om alt er, er det altid sundt at have en vis portion skepsis, (ellers ville jeg heller ikke komme med et bud på hvad Gud er her) netop fordi jeg selv har været skeptisk. Ikke omkring tro og religioner, men alt der lå udenfor dette felt, fordi jeg som barn troede og fik fortalt og antog, at alt det som skolen fortalte mig selvfølgelig var helt korrekt. 

Men senere, meget senere kunne jeg ikke få tingene til at hænge sammen, – men det føler jeg faktisk min virkelighed gør idag, ved at tage lidt herfra og lidt derfra, og gøre mig nogle dybere tanker omkring hvad gode energier gør, samt hvad de negative energier gør, både i samfundet og for det enkelte menneske.

Men det er også sundt at være åben for alle muligheder, specielt når vi i realiteten ikke har beviser der endegyldigt og entydigt peger i én retning i håndgribelige beviser omkring noget som ikke kan ses med det blotte øje. Beviserne får vi først hver især, når vi begynder at ændre livsførelse, og ser og føler på egen krop, at vi selv har valget til at ændre på basale dele af vores liv for det bedre. 

Hvis vi overalt i verden tog kærlighed mere seriøst, på den gode måde uden at misbruge kærlighed, altså ud fra de bedste intentioner, fordi det gør så ufatteligt meget godt i ens liv, men også på baggrund af boomerang effekten (eller karma effekten), så ville det nok også sandsynligvis i større grad eliminere grundlaget for krige i alt almindelighed i både lille og stor målestok.

Hvis man i højere grad blev mere opmærksomme på hvad intentionerne bag ens handlinger har af indflydelse på ens eget liv på godt og ondt, uanset hvem vi er, uanset hvor vi bor, uanset hvilken nationalitet – etnicitet, politisk holdning, tro eller religion eller økonomisk formåen, så ville kærligheden kunne sprede sig som ringe i vandet.

Gud ville vel sikkert nok også bifalde, hvis menneskeligheden i højrere grad havde fokus på at sprede kærlighed via gode intentioner, fremfor det som flest gør bedst, at skabe ufred, krige og bekrige som individuelle mennesker (ligeså lande imellem), for derefter som individuelle individer at bruge tid som i; op ad bakke, i modvind samt som at svømme imod strømmen – alle tre dele på én gang i at tilbede Gud, … og i den tilbedelse bede om tilgivelse, i håbet om via den vej at komme tættere på Gud, samt straks derefter, at fortsætte forfra. Mon ikke vejen til Gud, er kortere via kærlighed og gode intentioner, uanset.

Til dig vil jeg bare sige, grib ud efter livet og kærligheden, gør som du plejer på din egen måde, og fuldstændig som du har lyst til at bruge dit liv, – denne frihed er den største gave vi hver især har i livet! Måske får dette emne dig til at tænke lidt over Gud og det guddommelige på en ny måde, så du finder din sandhed i emnet. Det er faktisk ikke så vigtigt, – dét der er vigtigt, er at vi øver os på livet, hver dag, og at vi hver dag bliver bedre og bedre til at fylde vores liv med alle de helt fantastisk muligheder hverdagen bringer, hvis vi tør gribe ud efter kærligheden i alle livets aspekter, og samtidig tør gå ind i kærligheden i livet, så er vi godt på vej.

Hvad menes så lige med “at gå ind i kærligheden”?

At gå ind i kærligheden betyder i min optik, – at gøre som en hest med skyklapper på, – fremad ser du kærligheden og alt det gode, dejlige, skønne og positive, som du kan gribe i livet og udvise taknemmelighed for, derfra lader du alt det som bevæger sig uden for skyklapperne ligge. Med andre ord, fjern dig fra alt dét som ikke gør dig noget godt (alt negativitet), – lad andre om deres egne problemer, de har de samme muligheder som dig i livet. Giv med hjertet og via de bedste intentioner, jo mere jo bedre som igen giver følelsen kærlighed mulighed for at fylde og brede sig i din verden, – og jo mere dette sker, jo mere spredes den også ud i den øvrige verden.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg via lidt tro, lidt religion, lidt spiritualitet i min egen mixture, har fundet mit svar på hvad Gud er og hvad jeg tror på, – i kærlighedens navn, når kærligheden er bedst. Måske blot en energi som føles som kærlighed, – ikke at jeg har behovet for at dyrke kærligheden af den grund, men jeg ser samtidig heller ingen grund til at skille dem ad, nu når jeg er glad for, at jeg har fundet mit svar i noget som faktisk er til at tage og føle på på egen krop, og som kan blive brugt flittigt, og som vokser jo mere kærligheden bliver brugt. 

Det er vigtigt at øve sig i at være i sine følelser, som vi alle ved kan livet være en svær størrelse, specielt hvis ikke du tør slippe kontrollen, og ikke tør ændre dét i livet, som ikke gør noget godt for fremtiden. Håber at du her inspireres til at få mere fokus på dette fantastiske redskab, som et næsten magisk kærligheds-redskab, fordi det netop har potentiale til at udvide sig, og vokse sig stort og stærkt, så man til sidst kan finde tryghed i selv det uvisse.

I kærlighed og fred

Malene

♡ Go for the best in Life!

Nyhed, følg os på Instagram: @GofortheBestinLife