Kan verden ryddes for negativitet?

Ja – din verden kan stort set ryddes for negativitet. Dette drejer sig dog ikke om en indsats du skal udrette for hele verden, vi taler hver vores egen indsats for din verden eller min verden.

Alt hvad du oplever i din verden, ER Verden, og du bestemmer selv hvor meget af den der skal være negativ.
Negativitet er negativitet uanset hvem det kommer fra og skabt af dårlige energier, og er samtidig grobund for at skabe mere af det samme. Hvis negativitet skal ud af verden, så skal det ud af din verden, – og ikke af andres verden, for andres verden kan folk selv tage ansvar for, via egne altafgørende beslutninger og stillingtagen til, om deres verden skal være negativ eller ej.

Kunne du godt tænke dig at opleve mindre negativitet i dit liv, kan du måske spørge dig selv, om du selv render rundt og er ‘top’ positiv det meste af tiden, hvis svaret er nej, så er det et rigtigt godt sted at bruge lidt energi.
Vigtigt er det at være opmærksom på, at alt hvad du gør som ligner positivt “hvad som helst”, som har bare én lille snert af bagtanker, (også ved at lade som om det er positivt), – også er negativ energi!

Behandler én dig dårligt, – hvoraf du reagerer negativt på dette, – overfor vedkommende eller overfor andre i denne verden. Så hopper du med på holdet, dét “hold” som behandlede dig dårligt i første omgang, ligesom du er med til at sprede negativ energi, og så er du i samme båd, og tager dermed et aktivt valg om at vælge det “negative hold”!

Hvad så med ens egen “velfortjente” negativitet?

Din måde at være negativ på, er ikke mere legal end andres måde at være negativ på, det er alt sammen negativitet og skaber bare mere negativt i dit liv (hvad andre gør er underordnet for dig, for alle andre må også selv beslutte deres eget liv). Så hvis dit liv ofte er negativt tunet ind som en anden FM-radio kanal, – så ved du hvad du kan forvente at modtage i mange variationer.

Vælg dit livsindhold med omhu!

Vi behøver ikke, at skulle have alle mennesker i vores liv, – det bestemmer vi hver især selv. Men du skylder dig selv, at neutralisere dig overfor de du vælger fra, for ikke at lade negativiteten fylde i dit liv (i dine tanker). Det er et indre stykke arbejde (helst i alenetid) hvoraf du handler og bearbejder dig selv, til at have det godt med situationen og kunne håndtere eventuelle konsekvenser der kunne opstå af situationen.

Fok der glider af på din negativitet, hvis du har oplevet det, – er ikke negative, – det er de som har forstået, at alt negativt kun tilhører ejermanden selv, – og at ejermanden selv (over et negativt ladet udbrud, eller indestængte følelser), selv er herrer over hvilke ringe personen selv ønsker at sprede i sit eget liv. Det vil aldrig gå ud over personen som står for skud, (altså hvis personen selv har valgt ikke at være negativ fokuseret). Men hvis personen eller du selv hopper med på vognen, – og selv var lidt for negativ overfor en måske helt 3. person (“dagen før”), så kan dette sagtens være grobund for den negativitet du bragte videre med dig i livet og dermed (som rødder i jorden) selv-plantet negativ energi der spredes og popper op i andre situationer.

Dit gode greb om tilværelsen

Nu er du sikkert nok så positiv, som du kan være og som du ønsker det i din dagligdag, – og så er alt som det skal være, – men trods dét, – er det alligevel sundt lige at gøre sig nogle tanker om, hvordan positive og negative energier hænger sammen, – og at gøre sig bekendt med, at vi ikke kan klandre andre for negativitet, – men at vi selv sidder med nøglen til at vælge retning i alle livets facetter, og at vælge de mennesker til, som giver dig plus på positivitetskontoen, ligesom du kan dyrke mere af det samme også når du er alene.
Desværre er det nemmeste i verden, at vende bøtten og sprede negativitet, – det er bare at have en snert af negativitet eller bagtanke i dine tanker, i hvilket som helst skridt du tager i livet, som amen i kirken, – får du lige præcis det du beder om, pladask tilbage i hovedet, ikke fra personen selv, men måske fra en helt anden uventet vinkel.

Er du god til at være alene med dig selv?

Det er altid godt at se indad, – at se indad mod “den person” du selv er. Det er den person de fleste har sværest ved at være alene sammen med i længere tid! Alt inaktiv tid du bruger alene med dig selv, – er tid du er tvunget til at bruge på (inddirekte) at se dig selv i øjnene, mærke dig selv, uanset om du kan lide det du ser eller ej. Jo mindre du holder af at være alene med dig selv, – jo mere tid burde du nok overveje at bruge i selskab med kun dig selv, se på dig selv, vurdere om dit liv (alene liv) er et positivt spejlbillede, som du forhåbentlig kan arbejde dig hen mod, at nyde at være mere i selskab med?

Hvis svaret er Nej, og du ikke er god til at være alene med dig selv, – så er risikoen for at du vælger det negative ret stort, – ikke nødvendigvis mod dig selv, – men for at undgå at se indad, og måske nemt har en tendens til at ryge over i kategorien at opfinde negativitet og fejl hos andre personer (andres skyld) for at fjerne fokus fra, at du måske ikke orker at arbejde med dig selv. 

Sandheden om andre..

Negativitet som opfindes i dit indre, er ikke nødvendigvis sandheden om dette andet menneske, kun din sandhed, – og udelukkende din sandhed. Så hvis ikke du er god til at være alene sammen med dig selv, så skal dit første spadestik starte her, – det er nemlig dit personlige fundament til at få mere kontrol over hvad du tillader i dit liv, også valget om der skal gøres plads til flere positive eller negative energier.

Hvis vi sender negativitet ud om andre, – kommer man bevidst eller ubevidst til at hæve sig selv over andre, – “jeg er fejlfri, – og det er de andre der er dumme eller fulde af fejl”, trods alle ved at ingen er fejlfrie. Bare det at hæve sig selv over andre (bevidst eller ubevidst), – gør allerede én selv til; lig med, – eller måske endda værre i udsendelsen på ‘dårlig-energi’-barometeret, end den man har set sig sur på. Dette er bare for at fortælle, at der er mange nuancer, – og at der absolut ikke er nogen i denne verden som sidder med facit-listen til at vide om én negativ tendens er bedre eller værre end en anden negativ tendens – negativ energi er negativ energi.

Sæt den rigtige nøgle i!

Nu skal denne tekst ikke kun køre rundt i ordet ‘negativ’, og derfor vil jeg gerne ændre fokus til positivt, – da vi hver især selv er ansvarlig for at skabe præcis så meget positive indhold i vores liv vi ønsker. Det er meningen at livet skal være positivt, vi sidder alle med nøglen, spørgsmålet er om vi sætter den positive nøgle i nøglehullet i at takle en udfordring eller et udbrud, og dermed hvilken verden vi forventer inde bag døren eller ude i verden.

Min opfordring kan kun være at sætte positiv nøglen i døren, fordi den spreder mere positiv energi i din verden, og det er præcis dét vi søger i denne blog, – at opnå mest mulig positivitet.

Forestil dig at du sætter den positive nøgle i døren, og at du åbner op for hele verden fyldt med positivitet. Møder du udfordringer kan du tage aktive positive valg via de bedste intentioner, med ønsket om det samme sker for alle andre også, som sikre at du gør alt det du kan, for at få det bedste ud af situationen, og forebygge når du kan, – videre mod alt det næste positive der ligger af muligheder i livet.

Nogle gange kan du bevidst eller ubevidst godt forsøge at krænge dig over og tilbage til dit gamle jeg, fordi det kan virke trygt, men faktisk lidt som at tisse i buskerne, prøv det et par gange når du har reddet på positiv bølgen et stykke tid, – og når du begynder at savne dine gamle rustne vaner. Jeg kan kun anbefale dig, at undgå at hoppe i din egen fælde og stoppe hurtigst muligt, udelukkende fordi det gamle rustne fokus, er som en lavine, der som et trylleslag der kan hagle ned over dig, – og som bare ikke er det værd.

Fokus på det positive!

Til slut vil jeg opfordre dig til, at skrive nedenfor, om en eller flere positive oplevelser, der kommer til dig i dit skønne liv, – det kan være nyheder, eller positiv fylde i dit liv, eller noget du har ønsket dig, tanker, hvad som helst.

Jeg vil gerne starte, for alt starter med de mest banale små bitte positive oplevelser i livet, og med denne tekst, – sent igår aftes sagde jeg spontant til min mand, – “Jeg har godt nok lyst til en pizza, ikke en købe-pizza, men en rigtig god pizza”. Idag da jeg skrev denne tekst, – fik vi en invitation til hjemmelavet pizza. Sidst jeg fik en lækker hjemmelavet pizza er nok mere end 20 år siden, – jeg spiser meget sjældent pizza normalt, – så det var virkeligt en pudsig og skøn oplevelse i mine øjne.

Kort efter denne invitation spurgte min mand, om ikke vi skulle tage en tur ud på hundeslæde, (heraf dagens billede til denne blog). Ja, som sagt – vi bestemmer selv hvad vi tillader i vores liv, og om vi vil dyrke det positive livssyn. Det kan være en fantastisk god anbefalesværdig ‘hobby’, at kaste sig over alt positivt, og husk på; det er ikke selve oplevelsen, det er tankerne og tilgangen i oplevelserne, som gør den positive forskel!

Læs også: Slut med bekymringer?

Tænk at du hvert sekund i livet har valgmuligheden til at vælge hvilken retning du ønsker. Husk der er intet rigtigt eller forkert, – valget er dit, du bestemmer selv!

Med håbet om at denne blog giver dig lysten til at sprede en masse positive ringe i vandet, – gøre noget godt for nogen, og ikke mindst sikre dig selv, at du har mest muligt positivt i dit liv, – og at du fylder dit liv med alt det bedste, som du selv vælger det.

I kærlighed og fred,

Malene

♡ Go for the Best in Life!

1 kommentar til “Kan verden ryddes for negativitet?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.