Mød en god ven!

Næsten alt i denne verden er uvished, – vi ved hverken hvordan det kommer til at gå i vores liv idag eller imorgen, får vi succes, – hvordan står verden til næste år, – kan vi opnå det vi hver især gerne vil, ramler verden hvis vi træder ud på ukendt territorie, – og hvad mon morgendagen bringer? I betragtning af at verdenen rent faktisk er én stor uvished, er det tankevækkende at uvisheden ofte er negativt ladet, – af en eller anden forunderlig grund, trods uvisheden faktisk bør ses som en gylden mulighed for at åbne op for noget ukendt, og være en værdifuld, meget værdifuld ven i at få langt mere råderum i livet, – ja, og navnet på denne (måske) nye ven er; Uvisheden.

Men hvorfor er uvisheden overhovedet blevet et negativt ladet ord?

Langt de fleste mennsker prøver at regne dagen og vejen ud, – ved at kontrollere og konsekvensberegne sig frem til at verden ikke ramler, i håbet om at have regnet rigtigt, og deraf stadig har hud på næsen imorgen, uden hudafskrabninger.

Udfordringen er dog den, at uanset hvor meget vi forsøger så kan vi alligevel ikke vide os sikre, og skaber oftes bare et sind på overarbejde, hvoraf det så samtidig kan være en hård nød at knække, når vi regner forkert og der sker store forandringer i hvert vores liv.

Det kan være så banalt, at det som mennsker kan slå os fuldstændig ud af kurs, – og i nogle tilfælde må man igennem en livscyklus hvor man må hejse det hvide flag, og i en periode overgive sig til det at lade sig falde og “slå sig”, indtil man finder kræfterne til at rejse sig igen, ser lyset eller at nogen via en sandhed får én til at rejse sig igen.

Ringhjørnet

Mange har været der hvor livet gør ondt, og bliver slået til ringhjørnet af stress etc., ligesom ingen med 100%’s sikkerhed kan sige “det kommer ikke til at ske for mig” … på et tidspunkt i livet, og tja det er der faktisk ingen af os der kan lægge hoved på blokken og forudse. De som har været der, er ikke i tvivl, ligesom dét ej heller er en speciel kategoriseret gruppering i samfundet, såsom socialt udsatte etc., dette rammer vidt og bredt, høj som lav, veluddannet, rig som fattig. Uanset hvor kontrollerende du er, kan du ikke forudse, at dette ikke sker for dig, tværtimod. Nok af denne grund bliver uvisheden til noget negativt, trods den kendsgerning at selve uvisheden rent faktisk er en naturlig del af fremtiden, som kan bruges usædvanligt positivt, hvoraf det nok i langt højere grad er kontrollen som slår dig ud, og sender én til tælling i ringhjørnet.

Uvisheden er positiv

Derfor kan du ligeså godt nu begynde at vende dig i retningen mod uvisheden og se den som en god og positiv energi, fordi selve ‘uvisheden‘ på forunderlig vis ofte falder i hak, ikke kun i dit liv, men for helheden også, bedst muligt, og så det hele i sidste ende går op i en højrere enhed, – hvoraf alt sker af en grund.

Det betyder ikke at du bare skal lade livet passerer, eller længe leve dovenskaben eller at du så slipper for at tage ansvar, nej det betyder blot, at det ikke kun er din kontrol og dine ideer som skaber det bedste resultat, lad omgivelserne være med, og giv mere plads til at tilfældighederne får godt med råderum.

Så vejen ud af det middelmådige liv, at lade sig nøjes med og den kontrollerende verden, er ofte, at se verden med nye briller, ved at glæde dig over den fremtid du ikke kender, som var det juleaften hver dag i livet, mærk efter i dig, vær positiv, og derigennem tro på at alt via uvishedens (nye) tryghed, nok skal ske for det bedste.

Uvisheden befinder sig i alle livets aspekter, der hvor plejer hører op, – og der hvor vi ikke længere forsøger at benytte os af vores forsvarsmekanismer (i forsøg på ikke at miste fatningen, – kontrollen, blive ydmyget, eller risikere fiasko), med andre ord når vi befinder os udenfor vores komfortzone og tager fat uden helt at vide hvad der sker og hvad der gemmer sig på den anden side af hækken, og i stedet sætter vores lid til, at dét ikke bare bliver nogenlunde, og ikke bare godt, men virkeligt godt og samtidig skaber ny erfaring.

Sådan bliver du venner med uvisheden.

Én måde at opstarte et venskab med uvisheden, kan være i en rum tid, at gå og tygge på ordet, hvad betyder uvished i dit liv, hvor er dine udfordringer – og derfra i det små, – prøve at undgå at skabe kontrol og planlægning i detaljer (for det skal nok alligvel gå endnu bedre end din planlægning), ligesom det skaber mere plads til positive tanker i dit hoved. Giv slip, og giv samtidig også slip på alle dine kære på denne konto, vi har alle redskaberne og ansvaret for selv at forme den positive linje i hvert vores liv.

Rom blev ikke bygge på én dag, – tag evt. fat i de nemmere opgaver først. Der hvor du normalt ville reagerer bedst via kontrol, vær dig, – den du er, uden at pakke dig selv ind i en illusion, som du ønsker andre skal se dig i – måske dér hvor du bryder trygheds-zonen, – prøv dig frem og vig udenom ‘plejer’. I stedet for kan du via lidt øvelse glæde dig over, at noget uvist skal ske, – kontrollen sparker du ud til højrebenet, for nu skal du på eventyr i uvisheden, i livet når det er bedst. Tro på at uvisheden nok skal sikre sig, at du får den bedst mulige oplevelse i selve oplevelse. Det eneste du skal, er at være og agerer i nuet og vælge en positiv tilgang til livet, i troen på at livet vil dig alt godt.

Når oplevelsen/situationen er overstået, – så evaluere og udvis taknemmelighed, – og gør det samme næste gang du står i en ny udfordring hvor uvisheden igen kan få frit spil. Giv slip og byd uvisheden hjertelig velkommen.

Find trygheden

Efter noget tid vil du mærke at det rent faktisk går meget bedre de gange hvor du finder tryghed i uvisheden. Derfra er tiden inde til springe ud i de større opgaver, og lidt efter lidt begynder du at opdage at uvisheden rent faktisk går hen og bliver en rigtig god ven i livet, hvoraf at alt sker af en grund, og at nogen gange vil noget ske, fordi dette vil skabe grobund for, at kunne bliver endnu bedre i sidste ende, end du selv kunne have planlagt dig ud af.

Det er så banalt, – vi er alle verdensmestre i at tro, at verden er vores fjende og at lykken er tilsigtet andre mennekser end én selv. Men i realiteten forholder det sig slet ikke på denne måde. I virkeligheden har du de bedste forudsætninger i verden, for at du kan opnå alt den succes i livet som du ønsker dig, – alt den medgang som du ønsker dig. Men det kræver af dig, – at du også selv får åbnet øjenene op for, at du er det værd, og at du arbejder ud fra de bedste intentioner overfor dig selv og de mennesker som er en del af dit liv, og alle de som befinder sig omkring dig.

Potentialet

Tænk at uvisheden vitterligt har potentiale til at blive din tro ven i livet, som vil dig alt det bedste, hvis du selv vil og hvis du dag for dag bliver bedre til at lytte til din mavefornemmelse frem for din kontrollerende hjerne. Via disse to elementer har du potentiale til at starte en spændende rejse der ligger foran dig, som kan gøre dit liv langt bedre end du selv tør håbe på, og bedre planlagt end du nogensinde kunne have gjort det selv via din kontrol. Sker der noget i dit liv, som du ikke havde forventet, så accepter det, og brug det skete som et redskab så godt du kan, for det er døren til noget bedre i den anden ende, – som du bare ikke lige nødvendigvis ved hvad er endnu.

Jeg ønsker dig en rigtig god rejse i livet , – i at få sat nye spændende mål for fremtiden, i samarbejde med din (nye) gode ven Uvisheden

Læs også: Slut med bekymringer

I kærlighed og fred,

Malene

♡  Go for the Best in Life

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.