Et sted ingen ønsker at sidde idag!

Vi kender ordsproget ‘at sandheden er ilde hørt’, dette ordsprog afspejler vel i den grad samfundsdebatten idag.

Men hvilken sandhed? Vi har alle vores egne sandheder, du har din sandhed, som er din sandhed, ligesom jeg har min sandhed, som er min sandhed.

Men hvad er det lige der går galt, og skaber de i samfundet usunde debatformer der føres idag, fuldstændigt som et sted ingen har lyst til at være?

Hvad er et menings-DNA?

Måske et helt nyt ord, – men jeg vil våge den påstand, at det så godt som er helt umuligt at finde to menneske i denne verden, som har 100% samme meninger på alle fronter, det vil sige at vores overbevisninger og meninger er vores helt egen personlige “menings-DNA” for hver af os, og dermed forskellig fra ALLE andre på hele kloden.

Hvis det er sådan, at vi alle har vores helt egen personlige menings-DNA alligevel, hvorfor så ikke enerkende og respektere alle andre for deres anderledes meninger i forholdet til ens egen mening:

  • uden vi behøver at nedgøre dette andet menneske.
  • uden at vi behøver at svine andre til
  • uden at vi behøver at hæve os over andre

Ovennævnte giver os ligeledes muligheden for at eliminere “dem mod os” retorikken i samfundet, eftersom retorikken ikke kan overleve, hvis vi erkender, at vi hver især står alene med præcis hver vores helt egen unikke menings-DNA alligevel. Vi har jo stadig trods det, brug for fællesskaber på kryds og tværs, ligesom vi kun er stærke sammen. 

Modsætninger er som gødning for gode løsninger

Når man er udfordret af andres meninger og befinder sig i modsætningerne søgelys, så har debatten ellers grobund for at blive positivt, nuanceret og kan derfra anskues fra flere vinkler, ad denne vej har løsninger bedre forudsætninger for at blive langt stærkere løsninger som rammer bredere. Så ved at respektere mennesket bag anderledes synspunkter end ens egen, har vi muligheden for at opnå større åbenhed i et mere sobert og konstruktivt debatmiljø, fremfor at bekrige hinanden (som om meningen er hele dette andet mennesket).

I gamle dage brændte man såkaldte hekse på bålet, – det gør man heldigvis ikke længere, …. eller gør man? Måske brænder man bare folk virtuelt idag?

At ytre sig og sige sin ærlige mening kan være grænseoverskridende, specielt hvis det drejer sig om (hvilket det ofte gør) at blotte meningers mod, igennem sårbarhed eller via emner som har en betydning for én af den ene eller anden grund. Hvilke bevægegrunde personer har for at ytre sig er irrelevant, – det som er relevant og måske vigtigste af alt er, at du gør det og alle andre gør det, fordi man har noget på hjertet. 

Hvorfor er det så svært, at håndtere andres meninger i debatter idag? Og hvordan undgår man at sætte ild til sin egen krudt tønde, og starte afbrændinger eller en såkaldt heksejagt pga. anderledes meninger?

Ingen har vel bevidst lyst til at såre et andet menneske?

Forhåbentlig ikke, – og hvis man bliver opmærksom på, at man sårer et andet menneske, så har man selv nøglen til at ændre adfærd, så det ikke sker igen (det som vi forhåbentligt alle forsøger at lærer vores børn). De færreste har direkte lyst til at fortsætte med at være ondskabsfuld overfor andre mennesker, hvis de ved at det sårer et andet menneske.

Måske er det også fordi vi er blevet “ha’-gale” i samfundet og kun kan se vores egen lille næsetip. Måske skulle vi stoppe op engang, og lige slå kold vand i blodet og sige, “hallo, – der er nok ressourcer til os alle, vi har alle potentialet til at udrette noget specielt og realisere os selv, det drejer sig ikke om enten eller, – hvis bare vores intentioner er for det bedste gode, – så skal der nok være plads til, at alle kan få succes”.

Men vi mangler givet vis også som samfund, at blive bedre til at bruge hinanden og samarbejde på kryds og tværs. Dette kan en ‘revision’ af vores egen måde at kommunikere på måske også gøre op med? 

Men hvad så hvis en person opfører sig upassende i samfundet?

Hvis en person i samfundet opfører sig upassende, – så er det ikke dit problem, så har personen selv valgt sin egen “sti at gå på”. Du behøver ikke så meget som at håne dette andet menneske; for at tage de beslutninger i livet, som personen nu tager, – fordi så skaber du bare noget nyt negativt, for dig selv, ud fra andres negativitet, – som du selv får pladask tilbage i hoved igen, – så vend dig blot væk uden at mene noget. 

Men det er så vigtig, at vi prøver at dyrke og at holde fast i, at uanset hvem vi er, – at det enkelte menneske, kan ytre sig (lige så tosset man vil), uanset hvad man ytre sig omkring, og uanset hvilken holdning man har, man har jo i sidste ende 100% ansvar for sit eget liv, og hvordan man selv ønsker at påvirke dette helt enestående liv i hver af os.

Jeg personligt har kæmpe respekt for folk, der tør stå ved meningers mod, – som tør at stå frem i offentligheden og sige, hvad de sandt mener, også om “hvepserede-emner” (uanset om jeg er enig eller ej), og som tør tage tyren ved hornet, og sikre at spørgsmål bliver færdig debateret, for jeg ved, at vi kan blive et problem mere kvit, hvis ellers vi tør at se problemet i øjnene, i en sober og konstruktiv debat.

Desværre er det idag stort set umuligt, at få noget konstruktivt ud af ‘hvepserede-emner’, fordi debatten altid bliver personfikseret og fjerner fokus, som om det drejer sig om gode eller dårlige mennesker, hvilket meninger jo ikke bør drejer sig om, eftersom der ikke findes to mennesker i dette univers med 100% samme menings-DNA alligevel. Denne debatform resulterer i at mulige fornuftige løsninger udebliver, fordi ingen ønsker eller har modet til at deltage konstruktive, når emnet drukner i nedværdigende personangreb, indtil næste gang emnet bliver bragt op på ny, for igen at blive udskældt og personfikseret, lidt skruen uden ende.

Hvorfor er det vigtigt flere fremstår med meningers mod?

Mest af alt er det vigtigt for demokratiet og fordi alle sager bliver løst bedst muligt, hvis flest overhoved muligt deltager og inddrages i debatten konstruktiv uden, at risikere, at blive svinet til eller sat i bås for en mening. 

Det er en kendsgerning, at jo mere en udtalelse går imod din mening, jo større chance har du faktisk for, at kunne bruge denne andens mening konstruktivt i din meningstilkendegivelse, med dertil mulighed for at kunne påvirke sagen konstruktivt i en positiv retning. Hvis meningen i modsætning havde været neutral, gad du måske slet ikke engang give din helt fantastiske konstruktive nuance med.

Desværre ser man også mange folk til seminarer, i forsamlinger, i debat fora mv. som ikke tør eller ønsker at dele egne meninger, i frygt for at blive sat i bås i et sladder-ræs eller blive stemplet for én mening, eller fordi nogle bliver sure over andres meninger, – hvilket er så synd for demokratiet, fordi det i sidste ende skaber dårlige resultater i samfundet. Dårlige resultater skaber splid, splid skaber utryghed. Utryghed skaber mistro, mistro skaber vrede, og vrede skaber dårlige resultater – og så kan vi selv kun tænke os til hvordan ‘dette’ samfund ser ud. 

Det ville være utroligt konstruktivt i samfundet, hvis folk i stedet kunne sige deres meninger uden at blive stemplet for én mening, og at vi i stedet for, at se skævt til en “omvandrende mening”, kunne se mennesket bag, som faktisk bidrager og som jo helt sikkert er enig med dig og mig og vi to i mange andre sammenhænge, fremfor en negativ stempling pga. én mening. Og hvis vi i stedet så hinandens meninger som positive bidrag til helhederne, så ville vi også blive et stærkere fællesskab på kryds og tværs, fordi vi undlod at brænde broer.

Uanset, så giver det os alle muligheder for at ændre omstændighederne for os selv. Jo mere du tænker over hvordan du udtrykker dig, jo bedre forudsætninger har du for, at sikre at dine ytringer skaber flere positive end negative ringe i vandet, ikke kun for samfundet men også for dig selv.

Meningstilkendegivelser drejer sig ikke om at have ret eller uret, hvis man graver dybere, og ser ud over egen næsetip opdager man, at det for de fleste drejer sig om, at opnå et bedst muligt resultat.

Det er også værd at tænke over, at der faktisk er flere positive måder du kan vælge at handle på, og derved undgå at skrive/sige noget som måske gør mere skade end gavn, eller sender negativ sladder afsted om andres meninger, som om andre er dårlige mennesker:

  • Du kan vende noget, du ikke er enig i, – til en konstruktiv alternativ løsning ud fra den problemstilling du ikke er enig i.
  • Du kan også sende personen positive kærlige tanker, og blot vende dig væk fra situationen uden at dømme det andet menneske, om ikke andet fordi du ikke gider at bruge negativ energi i dit liv på emnet

eller:

  • Du kan handle aktivt på problemet på bedste vis, via dine bedste intentioner.

At handle selv, kan være vigtigt i sager hvor man reelt har muligheden for at påvirke sager i en positiv retning, i stedet for at afvente at andre ser “lyset”, her sætter kun fantasien grænser.

Det er dybt bekymrende når samfundet begynder at blive lyssky, og der tages beslutninger bag lukkede døre, – eller enkelte forsøger at påvirke politikere direkte, – så tror politikerne at sådan mener hele befolkningen fordi én har sagt et eller andet til dem, og så ender de med at tage de mærkværdigste beslutninger.

Men det er desværre ret normalt idag, og det er en negativ spiral som i den grad har brug for fokus. Hvis det er et resultat af, at vi som samfund er for hårde og ubarmhjertige i retorikken, så bør vi nok alle tænke os om en ekstra gang, og spørge os selv om, hvor i debat-kæden vi selv befinder os? Og kan vi selv gøre det bedre?

Hvor hopper kæden af?

Ofte starter problemet med ‘lukketheden’ i samfundet/debatforum/familien mv. …., lige præcis dér, hvor folk reagerer voldsomt, – og spreder sig derfra som ringe i samfundet/familierne mv., og ender pladask tilbage i hoved på den der reagerer voldsomt. Når der er tale samfundsdebatter, så går det jo i sidste ende ud over samfundets generelle sundhedstilstand. Men det er måske ikke så mærkeligt at samfundet og folk idag vælger lukkethed, når alternativet åbenhed er, at man bliver slagtet, hver eneste gang man ytre sig..

En negativ debat kultur som:

“Underligt spørgsmål, har du komplekser, hvis du stiller dette spørgsmål, så bør du også ordne dét og dét spørgsmål i samfundet først… Skal vi nu til at diskutere dette emne igen, buh..buh…” 

I stedet for kunne vi vurdere om vi kunne få gavn af, at revidere vores tankesæt en smule, om ikke andet for vores egen skyld og tænke:

“Tak, fordi du skaber fokus på denne problemstilling, trods jeg ikke er helt enig i, – men måske kunne løsningen også være …..”

Med små justeringer kan det betyde at det igen kan blive tåleligt, at mene noget i samfundet, uden konstant at skulle se skævt og negativt til meningers mod.

En sund debat er guld værd

Vi trænger til åbenhed i samfundet, vi trænger til at gøre plads til hinandens meninger, vi trænger til, at der åbnes op for meningsudvekslinger, vi trænger til at vi i samfundet stopper med at dømme de, som ikke mener som en selv, og i stedet, skabe nye positive debatformer.

Ikke mindst kan vi gøre det ved i en konstruktiv tone at minde folk om, hvor vigtigt det er for os alle, at alle meninger er i orden at have (uden at dømme), – jo mere åbenhed vi opnår, – jo flere og bedre beslutninger bliver taget i sidste ende, og jo flere ønsker at stille op og gøre en aktiv indsats for det sted, område, land hvor alle ellers har muligheden for at tage et aktivt valg om, at gøre en forskel.

På den lange bane, – løser alt sig bedst overhoved muligt, ved at tage en positiv og konstruktiv tilgange til en uenighed, hvor flest muligt deltager i en nuanceret debat, til brug for beslutningstagerne, og som i sidste ende kommer helheden og samfundet til gavn.

Giv dine børn en sund tilgang til problemløsning.

At lærer sine børn at tale problemstillinger igennem, uanset hvor små børnene og problemerne er, med løbende små familie møder, – det giver den nye generation af børn og unge styrken til at vælge den positive og konstruktive vej, og blive løsningsorienteret. Børn kopierer forældrene! Der er ikke noget mere sødt end at høre børns meninger direkte fra hjertet.

Del gerne dette emne hvis du ønsker en bedre, mere åben og positivt samfundsdebat, hvor forskelligheder kan vendes til styrker, og hvor vi sammen kan stå stærkere, trods vi alle har forskellig menings-DNA.

I kærlighed og fred

Malene

♡ Go for the Best in Life

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.