Sandheder om overgreb og sexisme bliver nu sat frem i lyset…
Forhåbentligt betyder det, at sexuelle overgreb og sexismens tabubelagte fortid, er slut… En ny æra kan begynde med et helt nyt kapitel, hvor dette ikke længere tolereres i samfundet. En vigtigt milepæl, som kan blive banebrydende for fremtiden, for nu vælter historierne ud af skabene og skaber mod i mennesket hos alle. Ingen behøver længere at finde sig i, – lægge låg på sig selv eller fortsætte i dette ofte mørkebelagte kapitel, som alt for mange har følt eller føler sig en del af.
Hvordan ser ‘banditterne’ ud?
Jeg voksede givet vis, intetanende, op i troen på, at détte ‘noget’ var noget som var forbeholdt banditter og øvrige kriminelle. Hvor i alverden jeg havde dette fejlagtige indre billede fra, (- at det skulle hænge sådan sammen), ved jeg virkelig ikke..!! Men måske stammer det fra samfundets glansbillede belagte ‘tys, tys hemmelige verden’ af lukkethed, hvoraf man ikke opdagede realiteterne!!
Der er tale om helt ‘almindelige’ mennesker (måske endda ofte forbilleder), som det er næsten muligt at kategorisere, og som givet vis findes overalt blandt højtuddannede med eller uden familier, blandt højt placerede ikoner i samfundet, blandt magtbegærlige mennesker, blandt velfungerende mennesker, – dog uden at sætter alle under ét. Men det sker givet vis på kryds og tværs i hele samfundet uden undtagelser!
Ikke engang landegrænserne imellem i rigsfællesskabet kan sige sig fri, ikke engang den politiske top landene imellem, som har kutyme for at skyde med skarpt; ‘om at andre lande ikke har styr på deres socialt belastede områder’. Nu bliver det én gang for alle slået fast med syv-tommer-søm, at INGEN, givet vis, har styr på én fløjtende f.. indtil nu, – andet end ‘at hjælpe kollektivt til, at få tingende til at se perfekte ud udadtil, og feje det mindre præsentable ind under gulvtæppet’ trods dette emne hverken burde være tabu, ej heller hører hjemme under gulvtæppet.
Hvad gør man så lige, hvis man selv har oplevet at få overtrådt sine grænser?
Jeg ved hvad jeg selv ville gøre, for jeg har selv oplevet en ganske ubehagelig situation i mit voksne liv, – som ligger rigtig mange år tilbage, – men når jeg tænker tilbage, – og skal gøre en lang historie kort her:
Så blev jeg fuldstændig paf i situationen, fordi man slet ikke tænker i samme baner som personen, som opfører sig upassende …
Det første der skete i mig i situationen; var en indre forskrækkelse, – derfra tænkte jeg, – “Eerqq, – ej, jeg må have læst signalerne forkert..” 10 minutter efter og noget nyt sker “ej, det var vel nok ubehageligt tilfældigt igen…eerqq”, – nu derefter endnu mere nærgående 3. gang “erqqq… “, 4. gang i min indre dialog “ej nu er det fa.. nok..”, – og går til mine nærmeste og beder om at få gæsten ud, fordi jeg føler mig fuldstændig ubehageligt til mode – hvoraf jeg følte mig nødsaget til at låse mig inde på toilettet indtil faren drev over …
HVIS jeg IKKE havde haft ovennævnte oplevelse, – så ved jeg, at jeg 100% sikkert ville have svarer til emnet, – “at hvis ‘dette’ nogensinde skete for mig, ja – så ville jeg: ‘sætte personen på plads prompte!’”, – men nej, – “det ville jeg givet vis IKKE, – for det var ikke det jeg gjorde, kære mig!” Til det, er der kun at sige, at man simpelhen bliver handlingslammet. Så NEJ sådan reagerer man ikke nødvendigvis, naturligt (og jeg tror det er en ret normal måde at reagerer på, specielt når man ikke har noget fortilfælde at sammenligne med, i situationen dét sker)! Det kan flere måske nikke genkendende til, som har oplevet noget lignende!
Hvordan bearbejdede jeg hændelsen? Jeg personligt er nok den mere følsomme type, – så jeg kunne ikke gå alene, med en episode som denne for altid … og for den sags skyld hverken i kortere eller længere tid…, – og havde et behov for at få talt ud, for at finde ud af hvad der var op og ned!
Min måde at bearbejde oplevelsen på, var at inddrage mine nærmeste, gæsten og menneskene omkring denne person, så snart så muligt efterfølgende. Ærligt, i ro og orden, åbent over for parterne, få talt tingene igennem, og få lagt alt på bordet. Det tog tid at få bearbejdet hændelsen for mig, men det var måden for mig, og det hjalp.
Idag har jeg absolut intet tilbage i mig omkring sagen, – jeg kan tale med alle involverede parter idag, – og jeg har det fint med alle. Jeg ønsker alle involverede alt det bedste og jeg bærer ikke nag, trods det var en utrolig ubehagelig oplevelse, som jeg ikke ønsker for nogen, at opleve, og trods det tog en rum tid at komme over.
Det er selvfølgelig grænseoverskridende at vælge denne måde at takle situationen på efterfølgende, men den passede for mig, og kunne nok bruges fordi jeg valgte at handle prompte, så tæt på det skete som muligt.
Sandheden kommer frem til sidst.
Alle kan trøste sig med at “sandheden kommer frem til sidst” du behøver ikke tænke hævn og ødelæggelse, men bare gøre dig selv den tjeneste, hvis noget nager dig den dag idag, at få bearbejdet dét i dig som fylder, så du får trukket en streg i sandet, ikke mindst af alt for at sikre at det ikke fylder i dit liv fremadrettet (resten af livet), for det er dit liv for værdifuldt til at spilde mere tid på…! Måske kan du skrive et brev, der måske ikke nødvendigvis bliver sendt, – men hvoraf det forhåbentligt kan give dig fred. Måske er det nok at tale med en af dine nærmeste, og måske over flere gange… Det er bare vigtigt at du finder den måde som passer til dit væsen, – så du får bearbejdet det skete, – tænk kun på hvad dér er bedst for dig!
Du skal vide at der intet forkert er ved dig, – og vid at hvis du føler noget er sket, som ikke burde være sket, – så har du ret i den betragtning, for det er dig og din krop (hvoraf du er den eneste der kender dine grænser). I den forbindelse skal du huske at være 100% ærlig og respektfuld overfor dig selv og behandle dig selv bedst overhoved muligt.
Tiden nu bør hyldes.
Jeg mener faktisk at denne tid bør hyldes, fordi jeg syntes det er utroligt sundt for samfundet, at der nu overalt bliver sat en kæp i hjulet for sexismens grumme ansigt, som på den lange bane vil sikre, at det ikke længere er muligt at gemme sig bag grupperinger eller en stiltiende accept, – uanset om det er overgreb, sexisme eller noget helt tredje. Når selv tidligere justitsministre, der givet vis har troet at de var beskyttet i deres ugerninger, af manglende bevisførelse, må kapitulere, så er det på alle leder og kanter befriende at løsningen faktisk er utroligt simpel. Nemlig, at det drejer sig om sandheder og løgne der lyser ud af folk, og at folk selv tager ansvar for eget liv og gerninger, og at jo mere ansvar folk tager i livet (uanset hvilken side af bordet man sidder på) jo færre bølger og efterdønninger kan man forvente.
Trods vi alle er uperfekte mennesker i en lærerproces, kan heller intet land hæve sig over andre, ej heller sige sig fri for sociale problemer hvoraf fortidens dystre skygger, helt sikkert har plantet frø og skabt onde cirkler, der har eskaleret igennem tiderne, af utallige mange tabubelagte uhensigtsmæssige hændelser på kryds og tværs i samfundet, som igennem tiden har fået skabt alt for mange ar på sjæle og uhensigtmæssige ringe i vandet, og som pga. tabu har været direkte med til at nedbryde mennesker ude omkring én efter én.
I alle samfund uanset hvor, – kan vi nu glæde os over, at fra nu af, så bliver det nemmere og i orden for alle, at handle prompte og få sagt fra, straks.
Vi har hver især nøglen til at ændre vores liv på godt og ondt, vi skal alle lære af vores fejl, og har du oplevet noget ubehageligt der stadig fylder i dig, så sidder du nu med nøglen til selv at handle på det du har oplevet, – og hvis, ja, – så er tiden forhåbentligt inde til forandring, – ubehaget forsvinder ikke af sig selv! Du har muligheden for at ændre din nutid, til at fortiden bliver din dyrebare erfaring, også uden at den skræmmer dig!
I kærlighed og fred
Malene
♡ Go for the Best in Life