slip up, danger, careless

Slut med bekymringer?

Vi kender nok alle til følelsen af at bekymre os over et eller andet. Kommer det nu til at gå?

Bekymring og kontrol hænger ofte nøje sammen, hvoraf bekymrede ofte har behov for kontrol, men kontrollerende personer har ikke nødvendigvis kontrol. Det er dog vigtigt uden at være kontrollerende at tage kontrol dér hvor du kan i dit liv, og skyde en hvid pil efter bekymringer der er udenfor din kontrol.

Mange går ubevidst rundt og bekymre sig alt for meget, for de man elsker, for os selv, for om man tager de rigtige beslutninger, eller for fremtiden etc. Desværre skaber bekymringer også negativ energi og kan få folk til hele tiden at vælge den sikre kendte vej, fremfor at turde gå linen ud i livets mere spændende facetter. Bekymringer kan dermed også forhindre dig I ikke at turde udnytte dit fulde potentiale.

Måske kan det lyde lidt koldt og kynisk ikke at skulle bekymre sig længere, – men det er dét faktisk slet ikke, – for har du empati og kærlighed i dig, – så skaber du via kærlighed og positive energier mere positivitet, – og med negative energier mere negativitet i dit liv, – derfor er der alt mulig grund til, at eliminere indre negative bekymrings energier, hvoraf positiv energi smitter af på dem du omgiver dig med.

Fejlagtigt tror vi ofte, at det er kærlighed at bekymre sig, – og at hvis vi ikke bekymre os, så er det mangel på kærlighed, – og at bekymring måske inddirekte frikender én selv for at have vidst bedre  den ‘ene gang’ det går galt. Men vi må også erkende at livet er farligt, – og så længe krystal-kuglen ikke er opfundet, – som kan forhindre alt galt i at ske, hvoraf alt i realiteten kan gå galt i denne verden. Så er det ikke desto mindre rigtigt godt og grundigt spild af godt liv, – at bekymre sig unødigt i hverdagen, og kan heller ikke bruges som måleenhed for kærligheden.

Vi har alle muligheden og ansvaret for, at tage kontrol der hvor vi kan, – og når tiden reelt er inde til at bekymre sig, når noget kritisk reelt opstår, skal vi selvfølgelig derfra handle udfra de bedste intentioner, det bedste vi har lært. Det skaber rent faktisk også meget mere overskud til at håndtere denne ene konkrete alvorlige udfordring, fremfor allerede at føle sig ‘udkørt’ af alle ens øvrige bekymringer, som faktisk dræner én for god energi!

Bekymringer er spild af tid!

Bekymringer er direkte spildtid eftersom at alt 99,9% af gangene, går som det skal. Alligevel er det ofte nemt at fokusere på frygten og den sidste 0,01%, for efterfølgende at ånde lettet op over, at alt alligvel gik rigtigt fint.

Hvis du alligevel syntes at mikroprocenten er berettiget bekymringsmæssigt, fordi vi jo alle ved, at dette “noget” når som helst kan gå galt helt ud af det blå… Så vil jeg våge den påstand, at hvad der så end går galt, så var det alligevel ikke helt lige præcis dét du havde forestillet dig som gik galt, og dermed havde du reelt alligevel heller ikke muligheden for at forebygge at dette “noget” skete! Hvis der kun er ca. 0,01% chance for at du rammer ‘spot on’ for hvad der så “går galt” eller over 99,9% chance for, at din bekymring kommer til at dreje sig om noget helt andet, end det du havde været bekymret for istedet. Så er det jo faktisk også totalt tidsspilde; 

A (99,9%): fordi det jo gik godt, og du spildte din tid på bekymring

og

B (00,01%): også tidsspilde hvis noget alligevel går galt, – hvoraf du havde været bekymret, – men højst sandsynligt havde været bekymret over noget helt andet end det som så rent faktisk skete, – som du nok ikke kunne forhindre ske alligevel.

Talemåden “hvad sagde jeg” er vel ligeledes nok også opstået på baggrund af bagklogskabens bekymringsskala.

Men er det så også i orden at give slip på bekymringerne?

Ja, det er bestemt i orden at give slip på bekymringerne og med god samvittighed, det gør dig nemlig bestemt ikke til et ringere menneske, at smide de “ude af kontrol” bekymringer overborde, tværtimod.

At smide de unødige bekymringer i livet væk, og dermed den kontrol som du alligvel ikke er herrer over, er nemmere end du måske tror! Men hvis du tager denne beslutning, så er jeg sikker på at du resten af dit liv vil huske dette tidspunkt i dit liv, hvor du tog denne lidt specielle beslutning.

At give slip på bekymringerne.

Jeg har selv engang været rigtig ‘dygtigt’ til at bekymre mig, – så jeg ved af erfaring at det er ren spild af kvalitetstid. 

Jeg tog beslutningen om at droppe bekymringerne, på en tur hvor, jeg kunne mærke at bekymringerne vægtede højere end den ellers positive oplevelse jeg var midt i. Jeg var på en længere kombineret slæde og ATV tur fra A til B, – hvoraf min mand tog slæden og jeg ATV’eren. ATV’eren havde brug for et syn, – og den havde givet os problemer og ville ikke startet, da vi skulle afsted. Men vi fik den igang og tog afsted. 

Jeg på ATV’eren var lidt hurtigere, så af og til måtte jeg vente på ham, så vi kunne følges ad. Jeg havde fået instrukser på ikke at stoppe motoren, – i tilfælde af at den ikke ville starte igen, – og det var så min bekymring. Derudover så havde vi været hjemmefra i en måneds tid, og mine andre bekymringer gik på (i den kulde), om alt nu var som det skulle være når vi kom hjem. Var der blæst et vindue itu under en storm, kørte fyret, hvis ikke ville der være sket en frostsprængning, havde vi vand i hanen eller var det mon frosset… og med rigtig mange timer på en ATV i langsomt tempo, kan man altså virkeligt nå at bekymre sig. Jeg var ved at være træt af, at bekymre mig, og over hvormeget det “fik lov” at fylde, dér hvor det ikke burde fylde! Vi befandt os nemlig i det smukkeste vejr, med høj sol, og det var netop også i denne situation jeg tog denne beslutning om at droppe bekymringerne i mit liv. 

Jeg var standset på ATV’eren og sad og ventede på at min mand skulle indhente mig på sin slæde, – hvoraf lyden af ATV-motoren overdøvede den totale stilhed, sammen med mine øvrige bekymringer. 

Der tog jeg den raske beslutning om at fra nu af kunne det være nok, jeg hverken gad eller ville nogensinde mere bekymre mig om noget jeg alligvel ikke var herrer over – færdig bum! Fra nu af ville jeg nøjes med at handle HVIS dette ‘noget’ skete! 

Aldrig mere unødigt bekymret, og i stedet lade mig overraske, når udfordringer rent faktisk viste sig, – og ellers tage kontrol dér hvor jeg kunne, via forebyggende handlinger.

Den beslutning har jeg faktisk stået ved, – og jeg har flere gange måtte trække på smilebåndet over min families blikke, fordi de også har kunne mærke en positiv forandringen, i mit nu mere afslappede forhold til “hvad nu hvis …”.

Tilbage til turen, hvor jeg tog beslutningen om ikke længere at bekymre mig:

Der sad jeg så på ATV’eren som gik i tomgang. Hvoraf bekymringerne ikke længere skulle have lov at fylde! Jeg tænkte så: “nu har jeg kørt så langt, at batterierne sikkert har opladet nok til, at den sagtens vil kunne starte igen om bare sølle 20 minutters tid”, – så jeg tog chancen (trods instruksen og formaninger) … og slukkede motoren! Dernæst sad jeg i de skønneste omgivelser uden bekymringer, – og tænkte at nu kunne alt bare komme an, og så ville jeg tage udfordringerne én af gangen når noget rent faktisk gik galt, nu ville jeg bare nyde de næste 20 minutters stilhed!

Da min mand begyndte at nærme sig på slæden, prøvede jeg at starte motoren, og den startede som den skulle, og jeg kunne fortsætte ufortrødent!

Mere kvalitetstid og nærvær.

Siden den gang, har jeg virkelig taget mig selv i flere gange, at undres over hvor lidt, der i realiteten går galt i dagligdagen, op mod hvor ufatteligt meget man faktisk kan nå at forestille sig vil kunne gå galt via dagligdagens bekymringer, – og hvor befriende det rent faktisk er, bare at nøjes med at forholde sig til virkelighedens udfordringer og kun dem!

Tilbage er kun at sige; du kan ikke planlægge dig ud af alt, – du kan ikke tage styringen overfor andre. Du, jeg eller nogen anden kan ej heller være bekendt at bekymre andre, eller plante bekymring hos andre, – for bekymring smitter. Men hvad du kan gøre er, at tage ansvar for eget liv, – tage ja-hatten på, – nyde nuet bekymringsfrit, – og sprede glæde og glædes over alle de muligheder livet giver!

Har du kontrol så tag den, – hvis ikke så giv slip på bekymringerne!

I kærlighed og fred,

Malene

♡ Go for the Best in Life!

1 kommentar til “Slut med bekymringer?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.